Hjem i sigte

Vi har nu nærmest noget, vi kan kalde et hjem fra 1. januar.
Vi går all ind på den amerikanske boligform i New England og lejer et fler-etagers hus med porch, græsplæne og garage!

img_1940
I virkeligheden er det ca 130 kvm, så ikke fantastisk meget mere end vi er vant til, men med albuerum nok til at det er behageligt for alle at have/være gæster, der bliver længere end en enkelt overnatning.

Vi får nøglerne til huset den 31. og vores sager kommer fra opbevaring den 4. 

Det bliver spændende at se huset igen. Da vi så det med mægleren, boede de tidligere lejere der stadig. Med en meget stor mængde ting og møbler der var for store til rummene. Alle rum var malet med kraftige farver og de fleste gardiner var trukket for. Udlejeren mente nok, at lejeren skulle male, men ville ikke kræve det hvidt, så jeg forventer at alt er malet i forskellige støvede nuancer af gul, blå og grå, hvad der er mode heromkring. Så må vi jo tage et rum ad gangen og få det gjort lyst.

Det bliver rigtig dejligt at få vores egne ting igen. Det tror jeg vil gøre, at jeg vil føle mig lidt mere hjemme og måske kunne slippe lidt af med følelsen af at være på tur/ferie.

Huset ligger rigtig fint i, hvad der nok er egnens velhaverområde, og det er vejens mindste hus. Men der er faktisk byliv, cafeer, fortorve og gåafstande til alt hvad vi skal bruge. Det bliver noget en forbedring ifht. forstaden til landsbyen, hvor vi er pt. 

Jeg tror 2016 bliver et godt år! 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *