Den amerikanske virkelighed?

På vej til kontoret ligger der en rockerborg. Der på landevejen, mellem to fine mansions ligger der en indhegnet grund med en villa, tilbygninger og et hav af biler, motorcykler og det store skilt med ‘rygmærket’ over døren til den ene bygning.

Det er meget mere dystert end de danske versioner af samme. Det ligner noget der er faldet ud af tv-serien Sons of Anarchy.

Det var her det slog mig – det er jo ikke serien som har skabt en kulisse, den afbilleder bare kendte miljøer. Det slog mig, at fiktionslaget i amerikansk film og tv er uendeligt meget tyndere end jeg troede.

Man skulle tro, at hende der har læst medievidenskab muligvis burde have regnet det ud for længst. Måske jeg burde have haft et filmfag eller to mere på det studie…

Men det havde jeg ikke.

Jeg er først i mødet med den amerikanske hverdag blevet opmærksom på at meget af det jeg i årevis har tilskrevet fiktion, kunstnerisk frihed og kreativt overdrivelse, faktisk bare er sådan det er her. Der er ikke engang lagt tykt på når det handler om betydningen af Valentines Day, Prom-fester, mængden af universitetsdruk eller et hav af andre ‘amerikanske klicher’.

Det er virkelig en øjenåbner for mig, at den medierede virkelighed som fiktionen så fint har forført mig med i årevis, faktisk er 80-90% faktisk amerikansk virkelighed – og det som den amerikanske fiktion er, er de personlige dramaer og hvis det virkelig går vildt for sig, så nogle karikererede overdrevne personligheder. Resten er bare en fremhævelse af eksisterende miljøer og subkulturer – og bevares, nogle er der jo digtet på, men der er nok mere sandhed i det meste af det end du tror.

Jeg ville gerne have tilføjet et billede af rockerborgen, men jeg har set tv-serien. Min sorte SUV gør ikke frivilligt stop foran den grund…

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *